Blog

Kan man bruge brugte paller i indretningen?

Når du skal bygge en pallesofa eller generelt bruge paller i din indretning i hjemmet eller i haven, så er der et spørgsmål som ofte går igen hos kunderne. Nemlig, om man kan bruge brugte paller der fx har været brugt i transportindustrien i sin indretning?

Jeg vil i dette blogindlæg fortælle lidt om fordelen, samt ulempen ved at bruge brugte paller i sin indretning. For hvad er det lige man skal holde øje med?

Det er jo ikke nogen hemmelighed at brugte paller i dag er rimelig nemme at få fat på. I mange tilfælde kan man erhverve dem på sin arbejdsplads, i det lokale supermarked osv.

Fordelen ved dette er helt klart at det er den billigste løsning der findes, når du skal have fat i pallerne som ofte er fundamentet i dit palleprojekt.

Denne løsning kan også være den bedste løsning, hvis du ønsker et endnu mere råt udtryk og skal bruge pallerne udenfor, hvor der er god ventilation i luften.

Skal du bruge pallerne til plante bede der indeholder spiselige afgrøder, skal du ikke anvende brugte/imprægneret paller, da disse indeholder giftige stoffer, som vil afgives til jorden og dermed planterne.

Skal du derimod indrette inden døre, i en udestue eller lign., vil jeg anbefale dig at holde dig langt væk fra brugte/imprægneret paller.

Paller brugt i transportindustrien kan have transporteret olie, kemikalier o. lign.

Derudover er paller der er produceret i udlandet ofte behandlet med kemikalier og metylbromid, som er en giftig gasart der anvendes mod bekæmpelse af skadedyr i træ. Metylbromid er i øvrigt forbudt at anvende i paller i Danmark.

Her hos MyStack har vi derfor besluttet kun at forhandler nye og varmebehandlet, samt miljøgodkendte paller/rammer.

Så skal du nemlig ikke bekymre dig om hverken gift eller andre usunde stoffer i pallerne. Det er selvfølgelig en smule dyrere at købe nye paller, men det er helt klart en god investering på sigt.

Læs mere om ISPM 15 certificeringen hér.

 

Mikkel K Bundgaard / MyStack

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *